søndag den 25. december 2011

Moster og Storm julehygger....

Så er moster Tinnie på besøg lille juleaften, og hygget og leget bliver der..... Og det går ikke stille for sig.....






- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 21. december 2011

En lille gave blev til....

Det er efterhånden et stykke tid siden jeg sidst har haft smykkekasserne fremme, men i denne uge er der blevet kreeret en del bestillinger til mine søde kolleger. Her er et af parrene der skulle bruges til en gave.



- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 20. december 2011

Syklubben og Hello Kitty puder....

Til min venindes store skræk, har datteren der snart fylder 3 år, ønsket sig et Hello Kitty værelse. Hvad er det så, spørger man sig selv?

Her ser i så hvad vi kom frem til i syklubben. Der blev købt et sengesæt og ud af det, blev de store motiver klippet ud, og syet på samme vis som smølfefigurpuderne fra Mette. syntes faktisk at resultatet blev ret godt. Men er nu ret glad for jeg har en dreng....



Lidt af weekendens nørklerier.....

Her er lidt af det der blev færdiggjort i weekenden, det blev til et sæt puder som en veninde har bestilt til julegave til manden, der er jæger. Så mon ikke motiverne falder i god jord.

Jeg elsker dem ihvertfald, nu mangler jeg bare at få mine egne syet.

Et godt tip er at købe de billigste dunpuder Jysk har, til en rimelig pris 29,95, de er vildt lækre som sofapuder. Dem må jeg også ned og have til mine egne.




mandag den 19. december 2011

Patchwork pude.....

Så blev den patchworkpude jeg begyndte på for over et halvt år siden, endelig færdig. Dvs monteret, da forsiden med sekskanterne har ligget klar ganske længe. Det var en dejlig fornemmelse at få et af de ufærdige projekter i hus. Nu mangler den bare indpakning, så bliver den en julegave til en der forhåbentligt bliver glad.



Juubiii julegave fra manden....

Så har jeg fået årets første julegave, og jeg er vildt glad. Lasse har købt en Nespresso citiz & milk til mig, som har stået på ønskesedlen et stykke tid, og jeg fik den i går, og den er blevet indviet.

Så nu glæder jeg mig til tirsdagens sy- og kaffe hygge med veninderne, for der skal den nok blive flittigt brugt.

søndag den 18. december 2011

Så er vinderen fundet....

Jeg har ikke glemt alle mine søde læsere, på trods af mine 'manglende' indlæg her på det sidste. Gaven er pakket og klar til afsendelse og vinderen er trukket.


Bag nummeret gemmer sig Karina med bloggen Uglemorsverden , Karina hvis du mailer din adresse, sender jeg pakken hurtigst muligt, så du kan have den inden jul.

Med hensyn til indlæg på bloggen vender jeg meget snart tilbage, med masser af spændende indlæg, da jeg ikke har ligget på den lade side. Der er kommet masser gennem symaskinen den seneste tid.

Posted using BlogPress from my iPhone